Hvem er vi
Tovshøj Dagtilbud består af flere afdelinger i Gellerup-, Toveshøj- og Bispehaveområdet. Sammen arbejder vi ud fra et fælles fagligt fundament og et børnesyn, hvor alle børn ses som kompetente, nysgerrige og værdifulde deltagere i fællesskabet. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan, og at de udvikler sig bedst i trygge relationer med engagerede og nærværende voksne.